I en oase af smuk natur og tæt på centrum finder du Brunevang i Rødovre, klods op ad både Herlev og Brønshøj. Lejlighederne varierer i både størrelse og indretning, men fælles for dem alle er moderne køkkener og badeværelser. De fleste har desuden altaner.
Fra Husum station kører s-tog og busser, og du er ikke mere end 20 minutter væk fra indre København. Er du i bil, ligger motorvejen kun et stenkast væk.
Naboskabet og fælleshyggen er i fokus, og der arrangeres både fastelavnsfest, julehygge, sommerfest m.m. Beboerne i Brunevang er der for hinanden og giver gerne en hjælpende hånd eller et godt råd med på vejen.